Data

ekspressen-2011.pdf


Search

Query:


Raw output:

Detektiv: En branche af amatører og smågangstere
Flertallet af de danske detektivbureauer har ikke styr på hverken forretningssans eller arbejdsmetoder, siger Ivan Kirk, der selv er en del af branchen. De danske detektivfirmaer står tit for skud for deres ofte hårdhændede håndtering af arbejdet og af de mistænkte, de får fat i. Nu kommer kritikken også indefra. Ivan Kirk, direktør for Kirk Detekt, skyder med skarpt mod, hvad han kalder den udprægede ansvarsløshed i branchen. - Problemet er, at størstedelen af branchen består af små garagefirmaer og folk, der måske er gode nok til at tæske mistænkte og køre for stærkt, men som ikke har noget begreb om at drive en hæderlig forretning, siger han. Hans kritik kommer efter, Ekspressen i går kunne afsløre, hvordan detektivbureauet Laasby & Lademann havde bortført, mishandlet og invalideret en mistænkt, der senere viste sig at være uskyldig. Ivan Kirks eget firma kan næppe kaldes et garage-firma. Med prominent adresse på Søtorvet, designermøbler i kontorerne, luksuriøs catering i frokostpausen og ægte kunst på væggene går Kirk Detekt forrest i kampen mod amatør-bureauerne. - Det er den eneste fornuftige måde at gøre tingene på. Det koster at drive en professionel virksomhed, men sådan er det alle steder. Det er på tide, at det går op for vores branche, siger han. Modstand mod brancheforening Ivan Kirk har selv et forslag til, hvad der kan gøres ved problemerne. - Som jeg ser det, kan løsningen være at danne en brancheforening, som kan udstikke et fælles regelsæt, alle firmaer skal følge. Hvis det er det, der skal til, vil jeg da gerne tage initiativ til en sådan. En rundringning, som Ekspressen udførte i aftes, til flere københavnske bureauer giver dog ikke den idé en lang levetid. Ole Arentoft, direktør og indehaver af Vesterbro Security, afviser hele konceptet. - Det sidste, vi har brug for, er, at nogle selvglade slipsefyre med for fine fornemmelser skal til at fortælle os, der rent faktisk udfører reelt detektivarbejde, hvad vi må og ikke må. Og jeg kunne forestille mig, det vil blive endnu en udgift for de mindre bureauer, der i forvejen slås for at klare sig. Nogen af os interesserer sig stadig for at hjælpe den almindelige dansker, der ikke har lige så mange penge at bruge på at få hjælp, som de store firmaer har på deres sikkerhedsbudgetter. Kirks idé er tåbelig, ubrugelig og vil splitte branchen frem for at samle den, siger han. Kritikken bider imidlertid ikke på Ivan Kirk - Det er igen et typisk eksempel på et useriøst foretagende, der trænger til at lære noget af et velfungerende firma som os, for eksempel hvad god kommunikation er. Jeg er overbevist om, at bureauerne er nødt til at blive voksne og stuerene, ellers mister de deres kunder. Folk vil have ordnede forhold, også hos dem de køber detektivarbejde af, siger han.


PHP source

<?php
$file 
"ekspressen-2011.pdf";
$content shell_exec("pdftotext $file -");

print 
"<h1>Data</h1>";
print 
"<p><a href='$file'>$file</a></p>\n";
print 
"<hr />";

print 
"<h1>Search</h1>";
print 
"<form action='pdfsearch.php' method='get'><p>Query: <input type='text' name='q' /></p></form>\n";
if (
$_REQUEST['q']) {
    if (
preg_match('/\b(.{0,50})('.preg_quote($_REQUEST['q'],'/').')(.{0,50})\b/is',$content,$regs)) {
        print 
"<p>Match!</p>\n";
        print 
"<p>.. $regs[1]<b>$regs[2]</b>$regs[3] ..</p>\n";
    } else {
        print 
"<p>No match!</p>\n";
    }
}

print 
"<hr />";

print 
"<h1>Raw output:</h1>";
print 
nl2br($content);
print 
"<hr />";

print 
"<h1>PHP source</h1>";
highlight_file(__FILE__);
?>